Brugerbetingelser

Version 1.0 Senest opdateret: 04.06.2026

Disse brugerbetingelser regulerer din brug af tjenstenlikationen “Footlioo” Ved at oprette en konto eller anvende Footlioo accepterer du disse betingelser.

1. Om Footlioo

Footlioo er din sparringspartner, når du skal købe sko til dit barn. Vi stiller værktøjer og information til rådighed: vi viser dig, hvordan du måler dit barns fod, vi omsætter dine indtastede mål til en EU-størrelse, og vi viser de mærker, hvis egne størrelses- og pasformsdata passer til de mål, du har indtastet. Footlioo sælger ikke sko og er ikke part i de køb, du foretager hos en forhandler. Footlioo optræder ikke som agent, mellemmand, forhandler eller repræsentant for hverken dig eller de forhandlere og mærker, der vises på platformen.

Når du klikker dig videre til en forhandler, indgås købsaftalen udelukkende mellem dig og den pågældende forhandler. Forhandleren er sælger og er ansvarlig for varen, prisen, leveringen, reklamation, garanti og øvrige forhold ved købet.

Footlioos sparring/information er vejledende og baseres på de oplysninger, som brugeren selv registrerer i den digitale platform, vi tager ikke ansvar for de eventuelle fejlkøb du gør på baggrund af de målinger som du har fået af Footlioo og alt herunder lignende sparring eller information som du har tilegnet dig på Footlioo vedrørende fodtøj.

Footlioo giver dig ikke personlige anbefalinger og yder ikke faglig, sundhedsfaglig eller medicinsk rådgivning. Footlioo er ikke en erstatning for en statsautoriseret fodterapeut, læge eller anden fagperson. Har du bekymringer om dit barns fodsundhed, bør du kontakte en fagperson.

Footlioo leveres af:

Footlioo ApS
Footlioo ApS
Ellevadsvej 14, 2920 Charlottenlund
CVR-nr.: 4639 2043
E-mail: hello@footlioo.com

2. Oprettelse af konto

For at benytte Footlioo og for at vi kan beskytte dine personoplysninger, er det nødvendigt at oprette en brugerprofil.

Du er ansvarlig for:

  • At afgive korrekte og opdaterede oplysninger
  • At beskytte dine loginoplysninger
  • At sikre, at uvedkommende ikke får adgang til din konto

3. Forældre og børn

Footlioos er primært rettet til brug af forældre eller værger på vegne af børn.

Ved oprettelse af en børneprofil bekræfter du, at:

Du er forælder eller lovlig værge for det barn, som profilen oprettes for, eller at du på anden vis er berettiget til at handle på barnets vegne.

Du bestemmer selv, hvilke oplysninger du registrerer om dit barn, og du kan til enhver tid rette eller slette dem inde i Footlioo. Se afsnit 12 om opsigelse og sletning.

4. Ydelse

Footlioo leverer anbefalinger baseret på oplysninger og målinger, som brugeren selv indtaster.

Anbefalingerne er vejledende og udgør ikke:

  • En garanti for pasform.
  • Professionel rådgivning.
  • En erklæring om, at en bestemt sko nødvendigvis passer det enkelte barn.

Påmindelser om måling

Som en del af tjenesten sender Footlioo dig påmindelser om, hvornår dit barns fod bør måles igen. Hvor ofte, afhænger af barnets alder. Du kan til enhver tid slå påmindelser fra inde i Footlioo, uden at det påvirker din adgang til resten af tjenesten.

 4.1 Ansvar

Footlioo leverer information og værktøjer i god tro og på baggrund af en gennemarbejdet målemetode og anerkendte standarder. Vi kan ikke garantere, at en bestemt sko passer dit barn, da pasform også afhænger af forhold uden for vores kontrol, herunder det enkelte barns fod, mærkets faktiske produktion og din egen måling.

Den endelige beslutning om, hvilken sko du køber, og ansvaret for købet er dit. Footlioo påtager sig ikke ansvar for køb foretaget hos tredjepart eller for, om en valgt sko lever op til dine forventninger. Dette begrænser ikke de ufravigelige rettigheder, du måtte have som forbruger efter gældende lovgivning.

4.2 Betalte tjenester og tilkøb

Bemærk: betalte tilkøb er endnu ikke tilgængelige. Afsnittet her beskriver de vilkår, der vil gælde, når vi åbner for tilkøb. Indtil da er alle funktioner i Footlioo gratis, herunder påmindelser om måling.

Grundfunktionen i Footlioo at måle dit barns fod og få omsat målene til en EU-størrelse og pasform er gratis at bruge.

Footlioo kan tilbyde yderligere tjenester mod betaling (“tilkøb”), for eksempel påmindelser om måling tilpasset barnets alder, et fremskrevet estimat af dit barns skostørrelse pba. tildigere fodmål eller en besked når en sko sandsynligvis er blevet for lille og bør skiftes. Hvilke tilkøb der er tilgængelige, og hvad de koster, fremgår tydeligt, inden du gennemfører et køb. For tilkøb er Footlioo selv leverandør og sælger.

Køber du et tilkøb på footlioo.com, er Footlioo sælger. Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb af digitale tjenester. Beder du os om at påbegynde tjenesten med det samme, inden fortrydelsesfristen er udløbet, og bekræfter du dette, accepterer du, at fortrydelsesretten bortfalder, når tjenesten er fuldt leveret.

Køber du et tilkøb inde i vores app fra App Store eller Google Play, sker købet gennem den pågældende platform efter platformens egne vilkår. Anmodning om refusion skal i så fald rettes til platformen og ikke til Footlioo.

Tilkøb kan tilbydes som enkeltkøb eller som abonnement. Et eventuelt abonnement fornyes løbende, indtil du opsiger det, og du kan til enhver tid opsige med virkning fra næste betalingsperiode. Vilkår for pris, fornyelse og opsigelse fremgår, inden du tilmelder dig.

Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb af digitale tjenester. Beder du os om at påbegynde tjenesten med det samme — inden fortrydelsesfristen er udløbet — og bekræfter du dette, accepterer du, at fortrydelsesretten bortfalder, når tjenesten er fuldt leveret.

Tilkøb som estimater og beskeder bygger på de oplysninger, du har indtastet, samt anerkendte vækst- og størrelsesmodeller. De udgør information og hjælpeværktøjer, ikke garantier. Ansvarsbestemmelsen ovenfor gælder også for betalte tilkøb.

4.3. Anbefalinger, visning og rangering

De produkter og mærker, du ser på Footlioo, udvælges og rangeres ud fra ét hovedparameter: dit barns målte fod og den pasform. Kommercielle aftaler, kommission eller betaling fra forhandlere eller mærker påvirker hverken udvælgelsen eller rækkefølgen af det, du får vist.

4.4. Links og tredjeparter

Footlioo er gratis for dig som forælder. Vi tjener penge ved, at forhandlere og mærker betaler os en kommission, når en bruger klikker videre fra Footlioo og køber. Det betyder, at vi kan have en økonomisk interesse i, at du klikker videre, men det påvirker ikke hvilke produkter vi viser dig eller i hvilken rækkefølge, jf. afsnit 4.3.

Footlioo indeholder links til websteder og tjenester, der drives af tredjeparter, herunder forhandlere og samarbejdspartnere. Disse tredjeparter er uden for Footlioos kontrol, og vi overvåger eller kontrollerer ikke indholdet, tilgængeligheden eller funktionaliteten af deres websteder.

Når du følger et link til en tredjepart, sker det på egen risiko. Køb, betaling, garanti, levering, reklamation og øvrige forhold vedrørende varer købt hos en tredjepart er udelukkende et anliggende mellem dig og den pågældende forhandler. Footlioo er ikke part i sådanne aftaler og påtager sig intet ansvar herfor. Vi opfordrer dig til at gennemgå den enkelte forhandlers vilkår og privatlivspolitik, før du gennemfører et køb.

4.4. Partnerskaber

Footlioo kan indgå partnerskaber, hvor vi omtaler eller samarbejder med udvalgte partnere, eller hvor partnere omtaler Footlioo. Indgår en sådan kommerciel relation på en måde, der påvirker, hvad du ser på platformen, vil det fremgå tydeligt og være markeret som sådan.

5. Tredjeparter

Footlioo kan vise oplysninger om produkter fra tredjepartsleverandører, herunder skoproducenter og forhandlere.

Aftaler om køb indgås direkte mellem brugeren og den relevante forhandler.

Footlioo er ikke part i sådanne aftaler.

6. Acceptabel brug

Du må ikke:

  • Registrere urigtige eller vildledende oplysninger.
  • Forsøge at omgå tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
  • Benytte Footlioo til ulovlige formål.
  • Foretage automatiseret scraping, kopiering eller misbrug af Footlioos design, data eller funktioner.

7. Immaterielle rettigheder

Alle immaterielle rettigheder til Footlioo, herunder software, algoritmer, design, varemærker, tekster, billeder og funktionalitet, tilhører Footlioo eller dets licensgivere.

Ingen del af Footlioo må kopieres, reproduceres, distribueres eller udnyttes kommercielt uden forudgående skriftlig tilladelse.

De oplysninger, du selv indtaster om dig og dit barn, tilhører dig. Du kan til enhver tid eksportere dem eller slette dem, jf. afsnit 12.

8. Tilgængelighed og ændringer

Footlioo bestræber sig på at levere en stabil og sikker tjeneste, men garanterer ikke:

  • Uafbrudt adgang.
  • Fejlfri drift.
  • At alle funktioner til enhver tid er tilgængelige.

Footlioo kan løbende opdatere, ændre eller fjerne funktioner.

9. Ansvarsbegrænsning

Footlioo stilles til rådighed “som den er” og “som tilgængelig”.

I videst muligt omfang, fraskriver Footlioo sig ansvar for:

  • Indirekte tab.
  • Driftstab.
  • Følgeskader.
  • Tab af data.
  • Tab som følge af unøjagtige eller mangelfulde brugeroplysninger.
  • Tab som følger af interaktion med tredjeparter, herunder Footlioos samarbejdspartnere.

10. Vilkår ved brug af Footlioo som app

Henter du Footlioo som app fra App Store eller Google Play, gælder følgende i tillæg:

Denne aftale er indgået mellem dig og Footlioo ApS, ikke med Apple eller Google. Footlioo, og ikke Apple eller Google, er alene ansvarlig for appen og dens indhold.

Footlioo er alene ansvarlig for support og vedligeholdelse af appen. Apple og Google har ingen forpligtelse hertil.

Footlioo er ansvarlig for eventuelle produktkrav, herunder krav om at appen ikke lever op til gældende krav, og for behandling af krav fra tredjemand om, at appen krænker immaterielle rettigheder.

Ved at bruge appen bekræfter du, at du ikke befinder dig i et land, der er underlagt amerikansk embargo, og at du ikke står på en amerikansk liste over forbudte eller begrænsede parter.

Du skal overholde de vilkår, der gælder for den platform, du har hentet appen fra.

Apple og Apples datterselskaber er tredjemandsberettigede efter disse brugerbetingelser og har ret til at håndhæve dem over for dig.

Spørgsmål, klager og krav vedrørende appen rettes til Footlioo ApS, Ellevadsvej 14, 2920 Charlottenlund, hello@footlioo.com.

11. Databeskyttelse

Footlioos behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den gældende privatlivspolitik. Tilgængelig her footlioo.com/da/privacy-policy

Privatlivspolitikken udgør en integreret del af disse brugerbetingelser.

12. Opsigelse og sletning

Du kan til enhver tid ophøre med at bruge Footlioo og slette din konto.

Du kan slette inde i Footlioo på to niveauer:

  • En enkelt barneprofil. Har du oprettet flere børn, kan du slette ét af dem uden at røre resten. Du finder sletning under barnets profil.
  • Hele din konto. Du finder sletning af konto under Profil. Når du sletter din konto, slettes også oplysningerne om alle dine børn.

Du kan også bede os om at gøre det ved at skrive til hello@footlioo.com. Hvordan vi håndterer sletningen, og hvor længe oplysninger kan indgå i sikkerhedskopier, fremgår af privatlivspolitikken.

Footlioo kan suspendere eller lukke en konto, hvis:

  • Disse brugerbetingelser overtrædes.
  • Det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager.
  • Lovgivningen kræver det.

Vi giver dig besked, inden vi lukker din konto, medmindre det er umuligt eller vil være i strid med lovgivningen, og du får mulighed for at eksportere dine data.

13. Ændringer af brugerbetingelserne

Footlioo kan løbende opdatere disse brugerbetingelser.

Ved væsentlige ændringer vil brugerne blive informeret via tjenesten, e-mail eller anden passende kommunikationskanal. Den gældende version står altid på denne side med versionsnummer og dato øverst.

14. Lovvalg og værneting

Disse brugerbetingelser er underlagt dansk ret.

15. Kontakt

Spørgsmål vedrørende disse Betingelser kan rettes til:

Footlioo ApS Ellevadsvej 14, 2920 Charlottenlund CVR-nr.: 4639 2043 hello@footlioo.com

16. Kage

Er du utilfreds med Footlioo, vil vi gerne høre det først. Skriv til hello@footlioo.com, så finder vi en løsning.

Fører det ikke til enighed, kan du som forbruger klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevneneshus.dk. Du kan også bruge EU-Kommissionens onlineplatform for tvistløsning på ec.europa.eu/consumers/odr, hvor du skal oplyse vores e-mailadresse hello@footlioo.com.